Lindholm sogns kor synger Weyse og Ingemanns ikoniske morgensalmer
Året er 1837. I Sorø sidder B. S. Ingemann, lektor og senere rektor ved Sorø Akademi, og skriver.
Han er lektor, og han er også forfatter og digter. Han har fået en opfordring til at skrive morgensange. Syv morgensange til et børnehjem, Caroline Amalies Asyl i København, som blev oprettet i 1829 - et sted, hvor familier, hvor begge forældre måtte arbejde, kunne få passet deres børn. Syv morgensange - én til hver dag i ugen.
Og - han skriver de smukkeste salmer. Salmer med tak til livets Gud og Skaber, som det prisme verden brydes gennem. Han digter om solens lys, fuglenes kvidren, blomsternes skønhed. Om det, vi alle ser og møder i vores hverdag. Om børnene, der sover, og om kirken, der er et kærlighedsasyl for alle. Om at se det største i det mindste. Om glæden. Han digter, og det ved han ikke, men det ved vi nu, salmer, som får stor betydning. Salmer, som bliver en grundsten i den danske sangskat.
Da han er færdig, skriver han til sin ven, organisten ved Vor Frue Kirke, Domkirken i København, C. E. F. Weyse, om han ikke kan sætte melodier til. Og så komponerer Weyse melodierne til de sange, som stadig lever iblandt os.
Her kan du se videoer og lytte til korets smukke fortolkninger af Weyse og Ingemanns salmer
Nu ringer alle klokker mod sky
bonus: Lyset vælder ind i verden
