Tre film, tre former for ondskab, tre søndag eftermiddage. Alle med et kort tematisk oplæg om ondskab. Hvad stiller man op, når ondskab er eskaleret til et niveau, hvor ingen tør tale den imod af frygt for egen eller familiens sikkerhed? Hvad gør gruppepres ved vores handlinger? Hvor langt vil vi gå i vores knap så fine handlinger, hvis vi har en interesse i egen vinding? Det er nogle af de spørgsmål, vi ser frem til at kunne drøfte. Ondskab findes i mange former. Hver gang vil der være et kort teoretisk eller tematisk oplæg på 15-30 minutter, før vi sammen ser dagens film. Bagefter er der kaffe og mulighed for en snak om film, tema og hvad der ellers trænger sig på. Den anden film i rækken er den svenske film ''Ondskab'' fra 2003, baseret på succesforfatteren Jan Guillous delvist selvbiografiske roman af samme navn: 16-årige Erik lever i ondskabens og voldens greb både hjemme og i skolegården. Da han sendes bort fra skolen pga. sin voldelige opførsel, kommer han til internatskolen Stjärnsberg. Men her møder han ondskab sat i system, forklædt som det, der kaldes kammeratopdragelse, der er et voldeligt og psykisk nedbrydende afstraffelsessystem udført af de ældre elever mod de yngre og med lærernes uforbeholdne samtykke. Men en dag tager Erik sagen i egen hånd.
Accepter cookies
Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.