Der sker noget ganske særligt, når unge danske gennem et af de danske missionsselskaber rejser ud i verden for at være med til at gøre en forskel. Det er nemlig ikke kun for de mennesker, der møder på deres vej, der sker noget, men i lige så høj grad for de unge selv. Denne aften besøger to af Danmissions ''Globale fortællere'' Lindholm for at fortælle om livet blandt jævnaldrende afrikanere, kirken og Danmissions projektor på øen Zanzibar. Overskriften er ''SE OP!'', og aftenen handler blandt andet om at være kristen minoritet i et muslimsk flertal, om at leve i et samfund på kanten af sammenstød og sameksistens og om at være ung kristen og se ud over sig selv. Årets konfirmander, deres søskende og forældre er særligt inviterede, men arrangementet er åbent og gratis for alle.
Accepter cookies
Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.