Hvad skal man selv sørge for efter et dødsfald, og hvad tager andre sig af? - Hvorfor hedder det en rustvogn, og hvorfor er der forskel på kister til brænding og begravelse? Temadagen er muligheden for at stille nogle af alle de spørgs-mål, som man kan have om død og begravelse: Både de planlægningsmæssige, der handler om ‘- hvad gør man, når….’ og alle de nysgerrige ‘- hvorfor hedder det en bedemand?’. Dagen begynder med besøg af bedemanden Fjordback fra Skatt Christensens begravelsesforretning, der med medbragt kiste, urne og rustvogn vil fortælle og svare på spørgsmål. Kirketjener Dion Pedersen og sognepræst Helle Rosenkvist vil også være med. Derefter er der kaffe, og så ser vi filmen ‘Departures’, der er en japansk spillefilm fra 2009, nomineret til adskillige Oscars. Den viser en anden tradition end vores og handler om en ung mand, der oplæres til at være kisteilægger, dvs. den, der forbereder liget til at blive lagt i kiste. Vi runder dagen af med fællesspisning for dem, der har lyst. Pris: Bedemand, kaffe og film: 10,- kr. Ovenstående samt spisning: 40,- kr.
Accepter cookies
Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.