Hygge ved åen

Vejret bliver forhåbentligt bedre end sidste år, når alle i sognet igen er inviteret til Hygge ved åen.

Traditionen tro tænder KFUM-spejderne Lindholm Gruppe op i den store grill, mens kirkens personale dækker op i teltet på parkeringspladsen ved Lindholm Kirke. På programmet er både musikalske indslag med bl.a. kirkens kor og musikeren Ib Buchholtz, god tid til hyggesnak og fællessang - for Hygge ved åen er altid en god lejlighed til at hilse på og tale med nogle af dem, man måske ikke møder så tit. Så tag gerne hele familien og naboerne med!

Det koster 60 kr. (inkl. drikkevarer) at deltage.
Tilmelding til kirkekontoret på tlf. 9817 2432, alle hverdage ml. 9-13, senest onsdag den 18. juli kl. 12.
Betaling foregår på dagen.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.