Fire ældre sejlervenner sidder en kold og blæsende sommeraften i en sejlbåd i en limfjordshavn, da samtalen begynder at dreje sig om Anden Verdenskrig. Det viser sig, at de alle har historier om familiemedlemmer eller bekendte, der på forskellig vis var involverede i krigen og tiden efter: Den enes far var med på D-dagen, en andens lavede illegale blade, en tredje kendte nogle fra en modstandsgruppe. Det blev til mange skæbnefortællinger; ikke bare den nat, men også de følgende nætter i kahyttens varme samvær. Randi Ottosen fra Mors er lærer, forfatter og historiker; og en levende fortæller.
Accepter cookies
Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.